
Mathias Vestergaard, som i 2007 startede GadeMode.dk sammen med Helle Rohde Andersen, er i dag professionel fotograf. Han laver portrætter og fotograferer produkter for at tjene penge til husleje og mad, og så laver han kunstfotos, når der er tid til det.
Hans første udstilling hedder Signs Of Time og består af i alt otte kunstværker, som tematiserer både det smukke og det grimme i forfaldet. Udstillingen hænger på Hatch & Bloom Gallery på Vesterbro Torv 1-3, 3. sal, i Århus, og er netop blevet forlænget frem til 9. april. Galleriet er åbent dagligt fra 10-16. Billederne er lavet i meget begrænsede antal. Priser fremsendes på anmodning. Du kan se alle værkerne fra udstillingen her.
Hvis du har en konkret fotoopgave, eller bare overvejer om din virksomhed kunne have gavn af nogle bedre fotos, er du altid velkommen til at sende en mail på m@mathiasvestergaard.com eller kigge forbi fotostudiet i Graven 16B, 8000 Århus C.
Læs mere om Mathias Vestergaard på www.mathiasvestergaard.com.
Kommentér